onsdag den 24. marts 2010

Kamilla, Cecilie og Anna 2.x

Besøg på Leinster house
Tirsdag den 23. marts besøgte vi Leinster House i Irland. Leinster House er Irlands bud på det danske Folketing, og det er således her de folkevalgte politikere træffer beslutninger på det irske folks vegne. I Leinster house fik vi en guidet rundtur, hvor vi blandt andet overhørte en debat i The Dail og iagttog en afstemning i Senatet. Under vort besøg var der en del tumult, idet to tidligere ministre var trådt af tidligere på dagen grundet sygdom og interne uenigheder. Som resultat af deres aftræden var landet på det pågældende tidspunkt uden regering.

Efter vi havde overhørt debatten og iagttaget afstemningen fik vi en rundvisning i de gamle bygninger, hvor vi så portrætter af kendte ansigter som Michael Collins og Eamon De Valera. Da vi forlod bygningen, blev vi mødt af en hær af journalister, der spændt ventede på udtalelser fra de selvsamme politikere, som vi overhørte debattere.

0 kommentarer: